Efter jeg havde været til lægen, kom jeg så til min kiropraktor, Thea, og vi aftalte at før jeg kom til reumatolog, ville vi lave en form for evaluering og opfølgning på forløbet som jeg kunne tage med til ham.
Da jeg kom hjem derfra, sad jeg bare og slappede af derhjemme, da det pludselig gik op for mig at jeg ikke kunne mærke halvdelen af min venstre tommelfinger. Den sov altså.. Ikke på den måde hvor at det prikker, men halvdelen var bare følelsesløs.
Så puttede jeg den i noget smaddervarmt vand, for at øge blodtilførslen, og det hjalp så. Men resten af weekenden gik jeg rundt næsten hele tiden hvor at halvdelen af begge mine tommelfingre sov, og det samme med mine lillefingre og halvdelen da ringefingerene. Og samtidig med at de sov, så hævede mit venstre håndled op om fredagen, så jeg var nød til at sidde med frosne ærter på.
Da jeg mandagen efter kom til kiropraktor, fortalte jeg selvfølgelig om weekendens forløb, og uden videre gjorde hun et eller andet ved min nakke, og så har jeg ikke haft det siden. Hun ved sgu hvad hun laver...
Ved samme kiropraktor aftale spurgte hun om hun ikke kunne få adressen til den reumatolog jeg skulle til, så hun kunne begynde på evalueringen allerede nu.
Hun fortalte at normalt ville hun, og alle andre kiropraktorer, bare skrive nogle få linier som hurtigt beskriver problemet.
Men lige med mig ville hun gerne begynde i god tid, fordi hun gerne ville gøre noget ekstra ud af det og bruge noget af sin fritid på det, for at sikre sig at jeg ville blive taget seriøst.
(Det skal siges at seneskedehindebetændelse jo i de fleste tilfælde er noget som går over ret hurtigt, uden de største besværligheder, og derfor bliver det ikke rigtig set som en alvorlig sag.)
Jeg blev næsten rørt til tårer, for det er første gang jeg har følt nogen reel støtte fra nogen som helst del af sundhedssektoren, og det var så forfriskende at føle sådan en støtte.
Orv ja, så glemte jeg at sige, i sidste indlæg, at under mit besøg hos lægen, sagde han på et tidspunkt at han ikke længere vidste hvad der kunne gøres, at han var løbet tør for idéer. Det var noget af det mest ubehagelige jeg havde hørt i forbindelse med mit sygdomsforløb, og det ødelagde hele min dag.
Jeg har hele tiden følt at lige på det her punkt har mine læger været noget så inkompetente, men det her var dog det værste, og understregede kun min følelse omkring dem.
Derfor var det også ekstra rart at min søde kiropraktor sagde til mig at hun gerne ville lægge ekstra energi i evalueringen, så jeg ikke følte mig helt tabt på gulvet af systemet.
To be continued...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar