Det som den tidligere fysioterapeut havde haft haft i, var at mine skulderblade stak for meget ud, så jeg skulle rettes op i ryggen.
Men hvor den tidligere fysioterapeut bare havde bedt mig om konstant at sidde med skuldrene strakt tilbage, kunne Michael fortælle mig, at sådan fungerede det ikke.
Åbenbart var sagen den, at båndet som holder mine skulderblade på plads, er lige så slapt som elastikken i en gammel sok. Så hvis jeg prøver nu at sidde med ret ryg, bruger jeg de forkerte muskler, og det er hvad er giver mig smerter.
Så selvom han kunne fortælle mig hvad der var galt gjorde det det ikke meget lettere, snarere tværtimod. For hvis jeg skal optræne de rette muskler i min ryg, skal jeg kunne bruge mine hænder, og før mine hænder virker helt fantastisk igen, skal min ryg være optrænet. Noget af en ond cirkel...
Michael valgte så at vi ikke skulle fokuserer på min ryg endnu, men bare mine hænder. Så han gav mig nogle udstræknings-øvelser, hvor jeg meget dybdegående strækker mine tommelfingre, andre fingre, håndled, albuer og skuldrer, på mange forskellige måder. Det virkede så let, at jeg var meget skeptisk over for om det nu kunne virke.
Derudover præsenterede han mig for et "smerte-skala-system" som han selv havde udviklet. Det er meget simpelt, og hedder rød-gul-grøn.
Grøn, er de ting som jeg kan lave uden at det gør ondt i mine hænder. Dem skal jeg bare lave at det jeg vil. Gul er de ting som jeg kan lave, hvor at hvis det provokerer mine hænder, skal smerterne gå væk efter 20 minutter. Rød er de ting jeg gør som får mine hænder til at gøre ondt mere end 20 minutter efter. Dem må jeg slet ikke lave.
Jeg havde allerede tidligere fortalt Michael at jeg skulle op til en 6 timers dansk skriftlig eksamen d. 31. maj, altså ca. 2-3 uger senere, og som det så ud nu, ville jeg ikke kunne gå op til eksamen. Så sagde han at mine hænder ville ikke være friske til eksamen, men friske nok til at jeg ville kunne gennemføre det. Jeg vidste ikke om jeg skulle tro på det, men jeg havde vel lov at håbe..
To be continued...
