onsdag den 2. maj 2012

Kiropraktor

Så kom jeg altså til kiropraktor, og det er noget af en oplevelse, da de virkelig vrider en rundt...
Min Kiropraktor, Thea, lavede forskellige tests på mine hænder og fingre, hvor hun pressede mod mine hænder, og så skulle jeg presse igen.
Udfra dette fandt vi ud af at mine tommelfingre slet ikke fungerer. Da jeg skulle presse imod, føltes det som om tommelfingrene slet ikke sad på min krop.
Hun fandt også andre dele som ikke virkede, men tommelfingrene var klart værst.
Så gav hun mig noget akupunktur, knækkede mig nakke og min ryg.
Da jeg kom ud der fra, kunne jeg klart mærke en forskel. Jeg havde stadig ondt, men smerterne havde ændret sig, så det virkede som om at det et eller andet sted gik den rigtige vej.
Anden gang jeg var hos hende, kun nogle få dage efter, fik jeg akupunktur igen, og den her gang fik jeg det rigtig skidt af det.

Jeg har før prøvet overfladisk akupunktur, men de nåle som Thea brugte var omkring 5 cm lange, og når de sad i min arm kunne man kun se 1 cm af nålen.

Gangen efter dette fortalte jeg at jeg havde haft ondt efterfølgende, og så blev vi enige om at jeg ikke var modtagelig over for akupunktur, og så blev den fremgangsmåde kasseret.

Siden har jeg så bare været der to gange om ugen, og hver gang har været det samme, hun har knækket min nakke, min ryg, mine håndled, mine fingre og min tommelfingerrod. Og hvis jeg har akut ondt, er hun rigtig god til at fjerne den smerte, men i det lange løb ved jeg rent faktisk ikke om det hjælper...

Jeg kan huske en af dagene hvor jeg skulle i kiropraktor, hvor jeg om morgenen havde skåret et stykke brie. Den bevægelse resulterede i en meget smertefuld underarm, som hver eneste gang jeg bevægede den, bare en smule, føltes som om den havde et barberblad siddende i sig. Det hævede over i købet også op, og fortsatte indtil jeg kom hen til Thea, som uden tøven fjernede den smerte.

To be continued...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar