Lige meget om man bedst kan lide at tegne, skrive, spille musik, lave mad, dyrke motion, så kan jeg ingen af delene.
I slutningen af oktober 2011 sad jeg til min søsters fødselsdag, da der ud af det blå indtraf en større smerte i mit højre håndled, hver eneste gang jeg bevægede det. Dette fortsatte, og om aftenen var smerterne så slemme, at jeg ikke kunne andet end at græde, og min ret så uforstående kæreste måtte trøste mig.
Næste morgen gik vi på apoteket og købte for 200 kroner en skinne til at holde håndleddet stift. Dagen efter kom jeg til lægen og hun kaldte det umiddelbart seneskedehindebetændelse. Der var ingen rigtig undersøgelse, men symptomerne pegede på det. Vi blev enige om at det kom af, at jeg har skrevet utrolig meget i hånden (Jeg går i skole, og har altid skrevet noter i hånden. Desuden spænder jeg meget når jeg skriver) og min lille amatør-hobby som tatovør.
Jeg fik at vide at jeg skulle holde den i ro og beholde skinnen på indtil smerterne var væk.
Det gjorde jeg selvfølgelig, men det ledte til en masse besværligheder.
Jeg måtte og kunne ikke skrive i hånden længere, hvilket besværliggjorde mit skolearbejde, fordi hvis jeg har computer med, er jeg for hurtig til at blive distraheret.
Jeg kunne selvfølgelig ikke tatovere, og det stressede mig, da jeg ikke længere kunne udfolde mig kreativt således.
Småting i hverdagen blev ikke lettere: Når opvasken skulle tages måtte jeg bede en anden om at tage de tunge ting, og ved de små ting skulle jeg have en handske på for ikke at gøre skinnen våd.
At løfte ting, og hjælpe til på forskellige områder hvor der skal være den mindste fysiske indsats, var det heller ikke muligt for mig. Bare tre uger efter at jeg havde fået skinnen på skulle jeg flytte, så dér var jeg helt hjælpeløs.
Ikke at kunne bruge sine hænder, besværliggøre langt mere end man tror.
Nu, syv måneder efter, lider jeg stadig af det, og jeg kan knapt nok skrive på en computer længere. Derfor vil jeg dele historien op i mindre bider, for ikke at overanstrenge mine hænder yderligere
To be continued...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar